MølleHuset

Vi har i dag, i klassen haft besøg af en sygeplejer, fra møllehuset i Thisted.
Hun fortalte om huset, som er et bo og aflastning hjem for børn med forskellige slags handicap, alt lige fra autister til børn med syns og høre handicap, der er 14, pladser hvor tre af dem er børn der bor der på fuld tid, de andre er der i aflastning.
Deres børne syn eller menneske syn, er at alt liv har en værdi lige meget hvordan det måtte være, så selv om du er sidder i kørestold og ikke selv kan udtrykke dig med ord, så har du også en livs glæde den er bare anderledes end andres livs glæde.
hun gav mig en god indsigt i hvordan det er og tage hensyn til alle lige meget hvor forskellige de måtte være.

Celistin Freinet 2

Hvis man tager Freinets pædagogik, op mod en anden  pædagogiks tænker som,
Rousseau, han mener også børn skal have lov til og udvikle sig, og skabe signe egne erfaringer, på både godt og ondt, han tar den helt ud og sige at barnet skal lære og kende smerte.
Rousseau mener derfor at den voksne er vigtig fordi, at den rektion vi kommer med når f.eks. et barn slår sig, hvis du så bliver vildt bange og gå i panik, hvil barnet og gå i panik, hvis du der imod er rolig og fatte, hvil barnet også være rolig.  
Så deres pædagogik ligger sig lidt op af hinanden, de går ind for at børn skal udvikle sig og de voksne skal hjælpe dem men ikke bestemmer. børn skal have deres egne erfarning. den største forskel er at Freinet snakker mest om skolens rollen for børnene og Rousseau taler og forældrens rolle.  

Celestin Freinet

-Født 1896 i Provence.

-Død 1966 i Vence.

-Gift med Eilse (kunster)

-Deltog I 1. Verdenskrig, fik en lungeskade.
-Første lære job var i Bar-sur-loup.

- I 1940 blev han arresterede og sad I koncentrationslejre i 21 måneder.

Barnesyn/ menneskesyn.

-Respekt for barnet/ indiividet, og for individets særpræg og særlige udvikling.

-Barnet skal have mulighed for og eksperimentere, det er nødvendigt for at opbygge selvregulering og selvforvaltning.  

Grundlæggende værdier.

-Alle børn skal have lige muligheder for og udvikle og udfolde sig.

-Kollektivet skal ikke påføres udefra, men opstå indefra som en nødvendighed.

-Alle færdigheder udspringer af arbejde.

-Processen er lige så vigtig som produktet.

Arbejde, udtrykket, det famlende eksperiment fra individualisme til kollektivisme.

Målet med opdragelse/pædagogikken.

-At barnet kommer til og forstå sig selv igennem egne effaringer og erfaringer i fællesskabet.

-At lære positive/negative følger af egne insats.

-At lære nødvendigheden af samarbejde.

-At lære om ansvarlighed gennem arbejde med et fælles projekt, ikke kun for sin egne skyld, men for alles.

Forholdet mellem voksne/professionel og barn/bruger.

-Den voksne har en ledende observatøv rolle.

-Den voksne skal respektere og vejlede barnet.

-Den voskne skal hjælpe barnet med og gøre læring overskueligt. 

Metode/midler til og opnå målet.

-Lære af egne erfaringer.

-Tage udgangspunkt i barnets interesser og behov( ugeskema) 

-Lære børnene at stille spørgsmålstegn.

-At lære børenne indsigt ved at lade dem famle.

forskellen mellem faglige begrundelser og almindelige mening.

Den almindelige mening, er den dig og jeg kan have.
Men det ses mest som forældre der siger "mine børn skal ikke spiller voldelige spil og være på nette for det bliver man skør i hovedet af" det er folk der ikke har noget viden om det de snakker om, det er deres egne mening.
Den faglige begrundelser er eksperter der har lavet undersøgelser, og har viden om det de siger noget om. og der fra har de deres faglige begrundelse.
 

De faste deltagere i mediepanik.

Nye medier skaber altid panik, før hen var det biografen, og mobilen, der gjorde folk bange.
nu er det voldelige spil, og nette der skaber uro.
Fagfolk der fortælle os at vores børn blive asociale og voldelige af de forskelige medier der er i hverdagen. men faktisk, har undersøgelser vist at ved de børn der har fået lov til og spille voldlige computer spil, er volden faldet, og det viser sig at medier er med til og skabe leg, lærening og det skaber også noget socialt.
Det er først og fremmets ekperter der skaber panik og det spreder sig til forældrene som køre det helt ud i en spis, og bag efter kommer der nogen andre ekperter, der har lavet undersøgelser, der viser det ikke har den negative effekt man troede.  

Kulturfortælling.

Kultur er mange ting. kultur kan være fra forskelillige lande, det kan være kultur mellem børn og voksne, det kan være en kultur på en skole, eller i en by.
Jeg ser efter i dag at kultur kan være forskellen mellem alt, hvor jeg nok før bare så det som forskellen, mellem måske danske traditioner og mellem østlige traditioner, men det kunne lige så godt være kulturen mellem børn i en børnehave.
Og som pædagog skal man kunne arbejde med de forskellige kulture, om det så er en mor der har det svært ved en mandlig pædagog, skal skifte hendes lille pige eller, om der er et forældre par med anden etnisk baggrund der ikke kan forstå at børnene skal lege ude når det regner, så er det vores job, og gøre alle parter glade. ved og forstå deres forskeligheder.

Redegørelse af kulturfortælling.

Den tværkulturelle.
En tværkulturel model kan være god ,til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter når forskellige kulture mødes.
Men det kan være fagligt, hvis man bruger den forkert kan det ende med, at man laver stereotype forestillinger, eksempelvis  kan det være unge i Danmark.
hvis man laver en direkte sammenligne mellem unge i en moderne kultur, og unge i en traditionel kultur, kan den tværkulturelle model, hjælpe med at give et overblik.
Man kan ved hjælp af denne model ville man kunne analysere sig frem til hvorfor at unge indvandre har svært ved og falde til.  Unge der lever i den moderne kultur har meget frihed, og kan udforske verden som de har lyst. Hvor unge i den traditionelle kultur, har ikke lige så meget frihed, de har flere familie forpligtelser og skal måske giftes i en ung alder.
modellen kan give os en from for viden, ved at sammenligne analyser af adfærd. Den forholder ikke til hvad der bestemmer en given kultur som kultur.
 Man kan bruge modellen så længe der er konsessus om hvad der afgrænser kultur som kultur. Denne model sammenligner kulturen på tværs af kulturen.

Den transkulturelle.
Begrebet skal ses i et mere globalt perspektiv.
På den ende side er der den kultur der er overklassen, der har penge og magt, den anden kultur er underklassen, hvor der er mangle på resurser og magt. Begrebet transkulturel  betyder at der er tale om en proces, der i sit udgangspunkt taler om en udveksling mellem kulturer, men som i sin konsekvens fører til en forståelse af det transkulturelle som et overbegreb for kultur.
det betyder at begrebet ud over at indeholde tværkulturelle element i sig indeholder en bevidsthed om hvilken kulturforståelse man indgår i samværet med andre på.
Denne model ser på kulturen i gennem kulturen.