forskellen mellem faglige begrundelser og almindelige mening.

Den almindelige mening, er den dig og jeg kan have.
Men det ses mest som forældre der siger "mine børn skal ikke spiller voldelige spil og være på nette for det bliver man skør i hovedet af" det er folk der ikke har noget viden om det de snakker om, det er deres egne mening.
Den faglige begrundelser er eksperter der har lavet undersøgelser, og har viden om det de siger noget om. og der fra har de deres faglige begrundelse.
 

De faste deltagere i mediepanik.

Nye medier skaber altid panik, før hen var det biografen, og mobilen, der gjorde folk bange.
nu er det voldelige spil, og nette der skaber uro.
Fagfolk der fortælle os at vores børn blive asociale og voldelige af de forskelige medier der er i hverdagen. men faktisk, har undersøgelser vist at ved de børn der har fået lov til og spille voldlige computer spil, er volden faldet, og det viser sig at medier er med til og skabe leg, lærening og det skaber også noget socialt.
Det er først og fremmets ekperter der skaber panik og det spreder sig til forældrene som køre det helt ud i en spis, og bag efter kommer der nogen andre ekperter, der har lavet undersøgelser, der viser det ikke har den negative effekt man troede.  

Kulturfortælling.

Kultur er mange ting. kultur kan være fra forskelillige lande, det kan være kultur mellem børn og voksne, det kan være en kultur på en skole, eller i en by.
Jeg ser efter i dag at kultur kan være forskellen mellem alt, hvor jeg nok før bare så det som forskellen, mellem måske danske traditioner og mellem østlige traditioner, men det kunne lige så godt være kulturen mellem børn i en børnehave.
Og som pædagog skal man kunne arbejde med de forskellige kulture, om det så er en mor der har det svært ved en mandlig pædagog, skal skifte hendes lille pige eller, om der er et forældre par med anden etnisk baggrund der ikke kan forstå at børnene skal lege ude når det regner, så er det vores job, og gøre alle parter glade. ved og forstå deres forskeligheder.

Redegørelse af kulturfortælling.

Den tværkulturelle.
En tværkulturel model kan være god ,til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter når forskellige kulture mødes.
Men det kan være fagligt, hvis man bruger den forkert kan det ende med, at man laver stereotype forestillinger, eksempelvis  kan det være unge i Danmark.
hvis man laver en direkte sammenligne mellem unge i en moderne kultur, og unge i en traditionel kultur, kan den tværkulturelle model, hjælpe med at give et overblik.
Man kan ved hjælp af denne model ville man kunne analysere sig frem til hvorfor at unge indvandre har svært ved og falde til.  Unge der lever i den moderne kultur har meget frihed, og kan udforske verden som de har lyst. Hvor unge i den traditionelle kultur, har ikke lige så meget frihed, de har flere familie forpligtelser og skal måske giftes i en ung alder.
modellen kan give os en from for viden, ved at sammenligne analyser af adfærd. Den forholder ikke til hvad der bestemmer en given kultur som kultur.
 Man kan bruge modellen så længe der er konsessus om hvad der afgrænser kultur som kultur. Denne model sammenligner kulturen på tværs af kulturen.

Den transkulturelle.
Begrebet skal ses i et mere globalt perspektiv.
På den ende side er der den kultur der er overklassen, der har penge og magt, den anden kultur er underklassen, hvor der er mangle på resurser og magt. Begrebet transkulturel  betyder at der er tale om en proces, der i sit udgangspunkt taler om en udveksling mellem kulturer, men som i sin konsekvens fører til en forståelse af det transkulturelle som et overbegreb for kultur.
det betyder at begrebet ud over at indeholde tværkulturelle element i sig indeholder en bevidsthed om hvilken kulturforståelse man indgår i samværet med andre på.
Denne model ser på kulturen i gennem kulturen.

Det hele værd

Vi har interviewet en pædagog på Østermølle skole. 
Hun har valgt at arbejde med handicappede, da hun havde fået en ”smagsprøve” ved at have et gymnastikhold med handicappede. Hun havde en mening om at en pædagog ikke er noget man blev, men noget man var. 
En god pædagog skal kunne sætte sig i andres sted, se hvad de forskellige har brug for, se den vej der føre nogen steder hen, og ikke mindst se børns kompetencer. 
Det sværeste ved at være pædagog er, at man ikke altid kan føle sig tilstrækkelig og derfor acceptere at det næst bedste er godt nok. 
Det vigtigste når man får nye børn ind er, at lære dem og deres vaner at kende og ruste dem til livet, f.eks. lære dem at sidde pænt, spise ordentligt osv. så de kan lære at begå sig. Det gør ikke noget, at man kan se, at man er anderledes. 
På Østermølle skole arbejder vi på hvert enkel individ, men samtidig får de meget ud af og være med i en klasse. 
Det er pædagogen der har størst ansvar, men uddelegere arbejdet til medhjælperne, og derefter har de begge et stort ansvar. Som pædagog vil du ikke altid kunne undgå, at tage arbejdet med hjem, da du ikke bare kan tage det ud af hovedet. Derfor briefer vi ofte med kollegaerne efter arbejde, så man kan sætte ord på sine følelser. Sin viden fra skolen ligger i bagagen og engang imellem har man behov for at hive den frem og bruge den. 
Dog undrer det hende at man ikke får mere at læring om specialområdet, enten kan man lide specialområdet eller også kan man ikke. 
Hvad gør det hele værd? Hun slog ud med armene og sagde med smilende ansigt ”i skulle prøve det!”.